Spøgelsesbilist kolliderer med bil på motorvej: To dræbt
Spøgelsesbilist kolliderer med bil på motorvej: To dræbt Foto: POLFOTO/René Schütze
POLFOTO/René Schütze
To mænd er dræbt i en ulykke i Nordjylland, hvor spøgelsesbilist kørte frontalt ind i bil, oplyser politiet.
En spøgelsesbilist er tidligt søndag morgen kørt frontalt sammen med en bil på E45-motorvejen i Nordjylland.
To mænd fra regionen blev dræbt på stedet ved ulykken, hvor en 25-årig bilist kørte i sydlig retning i det nordlige motorvejsspor, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. En person fra hver af de involverede biler er dræbt.
- Ved uheldet skete der kraftigt materielskade. Føreren af den bil, der kørte i nordlig retning, afgik ved døden ved påkørslen, og hans bil brød i brand på stedet. Føreren var fastklemt i bilen.
- Føreren af spøgelsesbilen afgik ligeledes ved døden ved påkørslen, og bilen endte i autoværnet, hvor føreren var fastklemt i bilen, skriver vagtchef Karsten Højrup Kristensen i meddelelsen.
Ulykken skete klokken 04.30. Føreren af spøgelsesbilen var en 25-årig mand fra Tårs. Den modkørende bilist var en 45-årig mand fra Gjøl-området, oplyser Nordjyllands Politi.
Straks efter ulykken blev motorvejen afspærret, mens brandvæsen, vejhjælp, politi og ambulancer arbejdede på stedet.
- På grund af skadernes omfang og branden var det ikke muligt at frigøre de omkomne på stedet, hvorfor bilerne blev bragt til Aalborg, hvor personerne blev frigjort fra bilerne, oplyser politiet i pressemeddelelsen.
E45 Nordjyske Motorvej var helt spærret mellem afkørsel 33 og 31 i nordgående retning, men kunne genåbnes klokken 07.00.
Politiet var kort før sammenstødet blevet gjort opmærksom på, at en spøgelsesbilist havde forvildet sig ud på motorvejen og kørte sydpå i den nordgående bane.
Men kort tid efter kørte samme spøgelsesbilist frontalt ind i den modkørende bil nord for rasteplads Himmerland.
- I nat klokken 04.17 tilgik der politiet oplysninger om en spøgelsesbilist, som kørte i sydlig retning ad E45 i det nordlige spor. Spøgelsesbilisten var kørt på motorvejen ved Øster Uttrupvej, oplyser Karsten Højrup Kristensen.
- Politiet sendte flere patruljer til motorvejen, og Vejdirektoratet advarede via radioen om spøgelsesbilisten, oplyser politiet, som modtog flere 112-opkald om spøgelsesbilisten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde