Spøgelsesbilist kørte galt inden han endte på motorvej
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET: En 84-årig mand, der kørte i den forkerte retning på motorvejen først på aften tirsdag, havde tre timer tidligere været indblandet i færdselsuheld.
Det lykkedes tirsdag ved 18.30 tiden to bilister at stoppe en spørgelsesbilist, der var på vej nordpå ad motorvejen ved Holeby i det sydgående spor.
Politiet fik de første anmeldelser klokken 18.13 og sendte flere patruljevogne.
Bilisten, som viste sig at være en 84-årig mand fra Maribo, stoppede flere gange under kørslen på motorvejen, og et af disse stop benyttede to andre bilister til at løbe hen og fastholde bilisten i midterrabatten, til politiet kom. ´her kunne politiet konsatere, at den ældre mand virkede noget konfus.
Den 84-årige var i øvrigt klokken 15.05 impliceret i et færdselsuheld på Nakskov Landevej. Her fik han tilsyneladende et ildebefindende og kørte fra Sædingegårdsvej tværs over Nakskov Landevej, nedlagde et skilt og endte ude i marken. Manden kom dog ikke noget til.
Hvordan manden siden fik bilen trukket fri af marken og endte med at køre i den forkerte retning på motorvejen, kan lokalpolitiet ikke forklare.
Efter episoden på motorvejen inddrog politiet administrativt den 84-åriges kørekort, fik kørt bilen væk fra motorvejen og sikrede sig bilnøglerne, og sørgede for at han blev kørt til noget familie.
Lokalpolitiet har efterfølgende valgt at indstille de to bilister, som standsede den 84-årige til en af politiets dusører.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde