Spøgelsesbilist stoppet to gange
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Kørte mod færdselsretningen på Sydmotorvejen på Sjælland - blev stoppet igen i Maribo.
Natten mellem mandag og tirsdag kom en spøgelsesbilist kørende på Sydmotorvejen ved Tappernøje.
Flere bilister henvendte sig til politiet efter at have set bilen komme kørende mod færdselsretningen. En politipatrulje fandt frem til bilisten, som de fik standset ved afkørslen til Rønnede kort efter midnat.
Spøgelsesbilisten var en 72-årig mand fra Rødovre, og han blev sigtet efter færdselsloven. Politipatruljen fik manden væk fra motorvejen, men klokken tre var den gal igen.
Manden var nået til Maribo, hvor han var til fare for sig selv og andre trafikanter. En patrulje vurderede, at han ikke var i stand til at køre bilen på betryggende vis, så politiet fulgte manden til toget, og han blev bedt om, at få en anden til at hente bilen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker