Spøgelsesbilist var beruset og husker intet
En ung mand drak adskillige glas rom og cola og flere øl, inden han søndag morgen kastede sig ud i trafikken og som såkaldt spøgelsesbilist dræbte en anden bilist på motorvejen på Amager.
Det er kommet frem under et grundlovsforhør i Dommervagten i København mandag.
Her har dommeren besluttet at varetægtsfængsle den 21-årige mand i 10 dage - af hensyn til folks retsfølelse.
Den unge kan intet huske om sin køretur overhovedet.
Men han kan fortælle, at han havde været i byen sammen med sin fætter.
Først besøgte de flere værtshuse på Amager, og tidligt søndag morgen gik turen mod Natcafeen i Gothersgade i det indre København.
I alt blev det til cirka 10 glas med rom og cola og tre øl, fortæller manden.
Åbenbart fik han et blackout i forbindelse med drikkeriet.
Efter turen i nattelivet er der nemlig et sort hul i hukommelsen - frem til det tidspunkt, da han lå på motorvejen, og en person stod bøjet over ham og talte til ham.
Dødsulykken skete lidt før klokken ni søndag morgen nær afkørsel 20 på Amager-motorvejen.
Under kørslen i den forkerte retning ramlede den unge ind i en personbil med et ægtepar i 50'erne.
Manden, der sad ved rattet, mistede livet, og kvinden blev kvæstet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde