Spor spærret på motorvejen

Arkivfoto: David Arnholm

Lige efter Farøbroerne var en lastbil onsdag formiddag havareret. Det højre spor var i en længere periode spærret, imens vejhjælp arbejdede på stedet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejdirektoratet meldte onsdag formiddag, at en lastbil var gået i stå på Sydmotorvejen.

Lastbilen holdt i nordgående retning, lige når man rammer Sjælland fra Farøbroerne.

Den holdt i nødsporet og delvist ude i højre spor, og vejhjælp var fremme ved stedet kort før klokken 10.45. Imens vejhjælp arbejdede på stedet, var det højre spor helt spærret af for trafik.

Kort efter klokken 11.30 var arbejdet færdigt, og meldingen om det spærrede spor blev ophævet.