Sports- og idrætsråd følger lokal dopingsag

Hvis to mænd på henholdsvis 37 og 38 år bliver dømt for brug af dopingmidler, vil de blive udelukket både i sportsforeninger og fitnesscentre.

Politiets specialpatrulje ransagede torsdag to adresser i henholdsvis Sundby og på Hasselø, hvor der blev fundet en større mængde dopingmidler, ampuler og en del receptpligtig medicin. To mænd på blev sigtet efter lov om visse dopingmidler.
 
- Vi følger sagen tæt, siger formanden for Guldborgsund Sports- og Idrætsråd Ebbe Bressing.
I en sag sidste år fra flygtede to rødbynitter fra en dopingprøve i Rødby Motionscenter. De blev efterfølgende idømt en doping-karantæne på to år fra alle trænings- og konkurrenceaktiviteter under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danmarks Idrætsforbund, De Danske Skytteforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund. Ved en dopingdom skal klubber under de forskellige forbund udelukke de dømte fra enhver aktivitet. – End ikke bestyrelsesarbejde, kan en dopingdømt deltage i.
- Det samme vil ske for de to yngre mænd, hvis de dømmes. Vi holder også øje med, om de to mænd måske har solgt dopingen videre. Eventuelt til andre og yngre idrætsfolk, slutter Ebbe Bressing.
Foto: Arkivbillede Polfoto

Hvis to mænd på henholdsvis 37 og 38 år fra Nykøbing området bliver dømt for brug af dopingmidler, vil de blive udelukket både i sportsforeninger og fitnesscentre.

Offentliggjort Sidst opdateret