Sportsfly rammer træer og styrter ned på Bornholm
En 54-årig kvinde og en 59-årig mand blev kvæstet, da deres fly styrtede ned i et skovområde sydøst for Bornholms Lufthavn. Efter styrtet lagde brandsvæsnet rutinemæssigt skum ud over flyet og området omkring det. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix
Pelle Rink/Ritzau Scanpix
En mand og en kvinde er kørt til sygehuset efter et flystyrt ved Bornholms Lufthavn. Deres tilstand er ukendt.
En flyvning fra Københavns Lufthavn i Roskilde endte fredag eftermiddag galt, da et lille sportsfly styrtede ned kort før landingen i Bornholms Lufthavn.
Under indflyvningen skulle flyet over et 30 meter bredt skovbælte mellem Søndre Landevej og havet.
Men af ukendte årsager ramte det nogle trætoppe, så dele af vingerne brækkede af, og flyet styrtede til jorden omkring en kilometer sydøst for lufthavnen.
Om bord i flyet var en 54-årig kvinde og en 59-årig mand.
- Den ene af dem talte med patruljen, efter at de var reddet ud, og de var begge ved bevidsthed. Men jeg kender ikke noget nærmere til deres tilstand, siger Mikael Schollert, der er kommunikationsansvarlig hos Bornholms Politi.
Efter ulykken blev de begge i første omgang bragt til Bornholms Hospital, men de blev senere overført til Rigshospitalet.
Det er fredag aften uvist, hvorfor flyet ramte træerne.
- Det skal havarikommissionen nu undersøge, siger Mikael Schollert.
De to tilskadekomne er ikke fra Bornholm, men Mikael Schollert kan ikke sige, hvor i landet de kommer fra. Deres pårørende er dog blevet underrettet.
Efter ulykken var Bornholms Lufthavn i en periode lukket, men den er blevet åbnet igen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker