Sprængstof fundet på sjællandsk skole
Under oprydning på en skole i Ruds Vedby fandt en lærer en flaske med trotyl i et skab i kemilokalet.
Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) rykkede tirsdag aften ud til en skole i Ruds Vedby nord for Sorø.
- Under oprydning på skolen finder en lærer en flaske med noget stof, han ikke kender bagest i et skab, fortæller vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Læreren ringer til brandvæsnet og opgiver det såkaldte un-nummer, der står på flasken. Det fik brandvæsnet til at tilkalde EOD, som kom og fjernede stoffet, der viste sig at være trinitrotoluen.
- Det blev brugt meget i kemiundervisningen for mange år siden, og flasken har formentlig stået i skabet i 20-30 år, siger Ove Christoffersen.
- Det kan blive ustabilt med tiden, og derfor valgte EOD at tage det med og bortskaffe det, fortsætter han.
Trinitrotoluen er ifølge leksikonet Den Store Danske Encyklopædi det samme som TNT eller Trotyl. Det er et kendt sprængstof, der især bruges i militæret.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned