Spritbilist dræbte motorcyklist med 167 kilometer i timen
En 42-årig mand er dømt for uagtsomt manddrab. I maj ramte han en motorcyklist og stak derefter af fra stedet.
En 42-årig mand er ved Retten i Odense onsdag blevet idømt et år og ni måneders fængsel for uagtsomt manddrab efter en dødsulykke på Fynske Motorvej.
Ulykken skete om aftenen den 3. maj på Fynske Motorvej.
Her kom bilisten kørende med mindst 167 kilometer i timen. Efter at have overhalet en autotransporter ramte han en motorcykel.
Den 41-årige motorcyklist mistede herredømmet over maskinen og blev dræbt, da han ramte autoværnet.
Efter påkørslen stak den 42-årige af fra stedet, men meldte senere sig selv til politiet. I et grundlovsforhør dagen efter blev han varetægtsfængslet.
Ifølge TV2 Fyn erkendte han i grundlovsforhøret, at han var involveret i ulykken, men han nægtede, at der var spiritus involveret.
Den høje promille forklarede han med, at han efter ulykken var taget hen til en ven og i hans garage havde drukket øl og spiritus, mens han ventede på vennen.
Vennen har dog forklaret politiet, at han hverken har øl eller spiritus i sin garage, skriver TV2 Fyn på sin hjemmeside.
Foruden uagtsomt manddrab blev bilisten dømt for spirituskørsel, da han havde en promille på 1,6, for at køre 167 kilometer i timen på motorvejen og for at forlade stedet uden at hjælpe motorcyklisten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned