Spritbilist fængslet efter trafikdrab i Langå
En 14-årig pige blev fredag dræbt, da hun på cykel blev kørt ned af en spritbilist i Langå. Lørdag er en 55-årig mand blevet fængslet for uagtsomt manddrab. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox.dk
Free/Colourbox.dk
En 55-årig spirituspåvirket mand kørte fredag eftermiddag en cyklende pige ned. Hun blev dræbt på stedet.
En 55-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab på en 14-årig pige i Langå sydvest for Randers.
Det oplyser vagtchef Martin Christensen, Østjyllands Politi.
Pigen blev dræbt, da manden i spirituspåvirket tilstand påkørte hende i en rundkørsel.
Manden er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger.
Ulykken skete fredag kort efter klokken 13 i rundkørslen ved Gydevej og Ulstrupvej.
Pigen cyklede ad Gydevej ind i rundkørslen, hvor hun blev ramt af bilen med den 55-årige spritbilist bag rattet.
Ved ulykken blev pigen dræbt på stedet.
Både den dræbte pige og bilisten kommer fra Langå.
Politiets foreløbige undersøgelser har vist, at bilisten var påvirket af spiritus, ligesom han tilsyneladende mistede herredømmet over bilen på grund af for høj hastighed.
Ifølge ekstrabladet.dk havde den 55-årige en promille på 1,63, da han påkørte pigen.
Han har ifølge avisen et brud på en ryghvirvel og er indlagt på sygehus. Derfor skete varetægtsfængslingen in absentia, altså uden at han selv var til stede i retten.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde