Spritbilist får fængsel for dødsulykke - vild fart i lille by
Retten i Viborg har onsdag straffet en ung bilist med ubetinget fængsel i et år og ni måneder. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
23-årig idømmes fængsel i et år og ni måneder af Retten i Viborg. Han har anket til landsretten.
Farten var oppe på cirka 140 kilometer i timen, da en ung mand for godt et år siden kørte galt i Ans. Ved ulykken mistede bilistens passager livet.
Kørslen var hensynsløs, har Retten i Viborg onsdag slået fast. Retten har ifølge TV Midtvest straffet føreren med ubetinget fængsel i et år og ni måneder.
På strækningen er den højst tilladte hastighed 50 og 60 kilometer i timen.
Og det gik altså helt galt tidligt om morgenen 11. maj 2019, da bilen ramte en bropille.
Den dømte, der er 23 år, blev fundet skyldig i at have kørt spritkørsel.
Blodprøven viste en promille på 1,1, fremgår det af anklageskriftet fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Passageren var en jævnaldrende mand. Han døde af sine kvæstelser.
Kort inden bilisten med stor kraft ramlede ind i bropillen, havde han overhalet to biler i en uoverskuelig vejkurve.
Anklager Jakob Kjær oplyser, at han havde bedt om en straf på fængsel mellem et år og ni måneder og to år, hvilket er praksis i sager med uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
- Dommen viser, at det er uden betydning for straffen, at afdøde befandt sig i bilen, bemærker han.
Anklageren kan ikke forklare, hvorfor bilisten i sin tid ikke blev fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.
Den dømte har anket til landsretten.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker