Spritbilist landede i have
Claus Hansen.
Torsdag klokken 23.33 fik politiet anmeldelse om, at en bil var kørt galt og landet i en have på Fuglsangvej ved Kettinge.
Ved uheldet blev bilen smadret i fronten, og der blev nedlagt flere træer og buske i haven, og vidner fortalte, at føreren efter uheldet var forsvundet ind i en nærliggende skov.
Det viste sig, at bilen – en Seat Toledo – var meldt stjålet den 16. juli fra Stokkemarke. Netop som politihundene var ved at gøre klar til en eftersøgning af føreren, dukkede han op. Der var tale om en 39-årig mand fra Nysted, som allerede en gang tidligere på aftenen var standset af politiet og sigtet for spirituskørsel.
Han var ikke blevet ædru i mellem, for en alkometertest viste, at han fortsat havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned