Spritbilist med narko

Foto: Foto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag nat klokken 2.45 måtte en 26-årig mand fra Nykøbing F. dreje nøglen om på sin bil og forlade den på Skolegade i Nykøbing F. Efter at have blæst i alkometeret blev han anholdt af politiet og sigtet for spritkørsel. Det oplyser vagthavende hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald. Den unge mand blev efterfølgende taget med på stationen, hvor en blodprøve skal vise hans nøjagtige promille. I den 26-åriges bil fandt politiet også et halvt gram hash og en pose med tre gram amfetamin, som manden også bliver sigtet for.