Spritbilist tonsede ind i to biler
Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen.
En kvinde blev anholdt for spirituskørsel, efter hun med en promille "et betydeligt stykke over det tilladte", var årsag til et alvorligt trafikuheld.
Heldigvis kom ingen til skade, men det kunne have gået grueligt galt, da der i går formiddag klokken 10.59 skete et alvorligt trafikuheld på Hoskiersvej i Nakskov.
Her kom en 27-årig kvinde over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil, hvor en 71-årig mand fra Rødby sad bag rattet.
Herefter ramte bilerne en tredje bil, som stod parkeret i vejkanten, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kvinden var "temmelig spirituspåvirket" og havde en promille "et betydeligt stykke over det tilladte", hedder det i døgnrapporten, hvorfor hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
I forbindelse med trafikuheldet skete der "betydelig materiale skade" på bilerne, men heldigvis uden personskade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde