Spritbilist ved Brovst kørte i grøften med promille på 3,4
Nordjyllands Politi anholdt natten til mandag en 37-årig ved Brovst, der havde kørt med en promille på hele 3,4 (Arkivfoto). Foto: Patrick Seeger/Ritzau Scanpix
Patrick Seeger/Ritzau Scanpix
En 37-årig lettisk mand med en promille på 3,4 kørte natten til mandag galt i en varebil.
En 37-årig mand fra Letland blev natten til mandag anholdt i nærheden af Brovst, da han kørte af vejen og ned i en grøft med en promille på 3,4. Det viste en alkometertest, som politiet foretog på manden.
- Jeg mindes ikke, at jeg nogensinde i min tid hos politiet har oplevet, at nogen har kørt med så høj en promille, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Festergaard.
Efter uheldet lykkedes det manden at komme op fra grøften på egen hånd, hvorefter han bankede på døren til et hus for at få hjælp til at komme videre. Det var ejeren af huset, der ringede til politiet, fortæller vagtchefen.
Manden bor og arbejder i Danmark. Varebilen, som han kørte i, er blevet konfiskeret, og nu afventer politiet blodprøvens endelige svar.
- Der blev taget en blodprøve af ham i nat, så den endelige promille kan blive fastslået. Der går som regel mellem en uge og 14 dage, før vi kender resultatet af den, siger vagtchefen.
Det kategoriseres som vanvidsbilisme, hvis man kører med en promille på over 2,0.
- Han kan se frem til en sigtelse for spirituskørsel, fortæller vagtchefen.
Maden har erkendt, at det var ham, som kørte bilen. Han blev ført til politigården i Aalborg. Her skal han afhøres, når han er klar til det.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker