Spritkørsel forårsagede uheld

Arkivfoto Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kvinde ramte bil i sving.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 73-årig kvinde, der var beruset, var i går anledning til et trafikuheld i krydset mellem Bøtø Ringvej og Godthåbs Allé i Bøtø.

Uheldet skete klokken 19. Den 73-årige kvinde kørte mod syd af Bøtø Ringvej i en tysk indregistreret bil. Ved Godthåbs Allé ville hun dreje til højre, men ramte en anden personbil, der skulle svinge ud på ringvejen. Denne bil blev ført af en 43-årig kvinde fra Liseleje.

Politiet kom til stede og konstaterede, at den 73-årige kvinde var beruset.

Hun er derfor blevet sigtet for spirituskørsel.