Spyflue udløser stor brandalarm
Politi og brandfolk rykkede tirsdag aften ud til brand i videoovervåget garage, men brand var ikke problemet.
Politi og brandvæsen rykkede tirsdag aften talstærkt ud til en garage i Mariager-området efter en anmeldelse om, at garagen stod i brand.
Det var garagens ejer, der slog alarm. Han har et kamera i garagen, som han så kan overvåge med sin mobiltelefon.
Tirsdag aften så han, at der var helt sort i garagen, og han tænkte, at den var fyldt med røg. Derefter ringede han 112.
- Han har et par biler og nogle gasflasker stående i garagen, så vi sendte den helt store udrykning derud, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Men da beredskabet nåede frem, var der ingen røg at se.
- Vi bad om at se hans mobiltelefon, og det kunne ganske rigtigt godt se ud, som om garagen var fuld af røg, fortæller vagtchefen.
Politiet besluttede at undersøge sagen nærmere.
- Det viste sig, at der sad en stor, fed spyflue på kameraet, så vi kørte hjem igen, siger Per Jørgensen.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker