Spyttede på betjent

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Lod mundvandet flyve i utilfredshed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften kort før klokken 21.30 måtte et ægtepar tilkalde politiet til deres adresse i Nørreballe. En 48-årig mandlig gæst opførte sig voldsomt og ville ikke forlade stedet.

Betjentene forsøgte at få den 48-årige til at gå hjem, men det havde han slet ikke lyst til, så det endte med, at han blev anholdt.

Det blev manden så ophidset over, at mundvandet fløj gennem luften og ramte en betjent.

Spytteriet udløste en sigtelse for vold, og manden med mundvandet endte i detentionen, så han kunne tænke lidt over tingene natten over.