SPYTTENDE VOLDSMAND SIGTET

Mandag eftermiddag spyttede en 26-årig mand fra Rødby en fjern bekendt. Nu er han sigtet for vold, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 44-årig mand var på Havnegade i Rødby i mandags, da han blev spyttet i hovedet af en noget yngre person på 26 år.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at de to personer havde en fjern relation til hinanden.

Nu er den 26-årige sigtet for vold.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at den 26-årige ved sigtelsen ikke ville udtale sig.