Trods flere henvendelser har politiet stadig ingen anelse om, hvem der fredag morgen efterlod en nyfødt dreng i en plasticpose ved en transformation ved cykeltunnelen under Østre Landevej i Maribo.
- Vi har fået omkring 10 henvendelser og har både foretaget afhøringer og været ude og stemme dørklokker i weekenden, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
- Håbet er nu, at der i løbet af de næste dage er folk, som har kendt til gravide kvinder, og som nu undrer sig over at se, at kvinden ikke længere er gravid, men samtidigt ikke har noget spædbarn, tilføjer han.
Den lille dreng er tydeligvis født uden hjælp fra sundhedspersonale, siger Søren Ravn-Nielsen, som dog ikke vil kommentere, hvordan den lille drengs navlestreng var ordnet efter fødslen. Politiet ønsker heller ikke at give oplysninger om det tæppe, som den lille dreng var svøbt i, da han blev fundet.
- Nu starter vi med at lave nogle tekniske undersøgelser af tæppet og den Rema 1000 pose, som drengen blev fundet i. Hvis vi senere føler behov for det, vil vi offentliggøre oplysninger om tæppet, siger han.
I forbindelse med søgningen efter babyens mor bliver drengens dna sammenlignet med dna-profiler i politiets registre.
- Men det er jo kun, hvis en af forældrene tidligere har begået kriminalitet, som har ført til registrering af deres dna, at vi kan finde frem til dem ad den vej, siger vicepolitiinspektøren.
Drengen, som vurderes til at være af europæisk oprindelse, er anbragt hos en plejefamilie og skulle ifølge politiet trives trods den hårde medfart.
-Vores håb er at finde frem til den kvinde, som har født den lille dreng. Hun må have brug for hjælp. Måske både fysisk hjælp ovenpå fødslen men i høj grad også psykisk hjælp.
siger Søren Ravn-Nielsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde