Stadig intet motiv til knivstikkeri

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet er stadig uden motiv til det knivstikkeri der tidligt lørdag morgen fandt sted i Margrethevænget i Maribo.

- I øjeblikket er vi ved at foretage afhøring af vidner, og forhør i området, så forhåbentlig kommer vi motivet nærmere i løbet af ugen, siger efterforskningsleder Kenneth Lund.

Den 34- årige mand der blev stukket ned, er stadig ikke blevet afhørt, da hans tilstand har været for dårlig. Det er derfor op til lægerne at vurdere, hvornår politiet kan afhøre manden.

Og så venter politiet endnu på svar fra de tekniske undersøgelser, de har foretaget på stedet.

Arbejdet med at afhøre naboer og andre vidner, vil sandsynligvis fortsætte ugen ud, oplyser Kenneth Lund.