Stærke reaktioner fra nordiske politikere på skyderiet
Norges stats- og udenrigsministre, Sveriges indenrigsminister og Finlands statsminister fordømmer angrebet.
Politikere fra Norge, Sverige og Finland har kommenteret skudepisoden lørdag eftermiddag på Østerbro i København, som har kostet en person livet og såret tre politifolk.
- Danmark er ramt af et afskyeligt voldsangreb, siger den norske statsminister Erna Solberg om skudepisoden lørdag under et debatmøde om ytringsfrihed i Café Krudttønden.
- Vold og terror skal ikke begrænse os. Mine tanker går til mødedeltagere, politi og det danske folk, skriver den norske statsminister på Twitter.
- En grusom voldshandling. Nok et anslag mod det frie ord, fastslår den norske udenrigsminister Børge Brende.
Sveriges indenrigsminister, Andres Ygeman, fordømmer også det, der er sket i Danmark.
- Det er et fejt angreb mod det åbne samfund, en terrorhandling. Tankerne går til den dræbtes familie og ofrene, siger han til nyhedsbureauet TT.
Yngman rejser til USA i næste uge. Han skal deltage i et møde i Det Hvide Hus, hvor repræsentanter fra flere lande skal diskutere, hvordan man sammen skal kunne bekæmpe terrorisme.
- Det er meget alvorligt, at det frie ord angribes igen. At det sker på et møde i København, hvor en svensk kunstner har deltaget, minder os om, at vi ikke på nogen måde er beskyttet i vores del af verden. Vi skal altid forsvare det åbne samfund, skriver Moderaternas partileder, Anna Kinberg Batra, i en erklæring.
Finlands statsminister, Alexander Stubb, kommenterede også angrebet på Twitter. Han kalder gerningen for et afskyeligt angreb på ytringsfriheden og sender sine kondolencer til ofrene og deres pårørende, skriver nyhedsbureauet FNB.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker