Stak af fra politiet: 36-årig mand anholdt
Arkiv. Foto: Free/Graversen Thomas
GRAVERSEN THOMAS/Free
Politiet ledte mandag formiddag efter en mand, der natten til søndag flygtede, efter at en patrulje havde ransaget hans hjem og fundet blandt andet amfetamin. Han er nu blevet anholdt.
OPDATERET KLOKKEN 14:30
Det var egentlig på en mistanke om tyvekoster i form af en trailer og en ATV, at en patrulje indfandt sig hos en 36-årig mand i Systofte natten til søndag klokken 0.30.
Manden var dog meget imødekommende og inviterede patruljen ind, hvor han havde en digitalvægt med hvide pulverrester stående. Patruljen besluttede at ransage boligen, og det viste sig, at der i fryseren lå en større mængde amfetamin.
Og på spisebordet lå en mindre mængde hash. Manden blev anholdt og sigtet for både besiddelse og salg af euforiserende stoffer, men på vej til patruljebilen lykkedes det ham at stikke af, og trods søgen med hunde fandt patruljen ham ikke igen.
Mandag 11:25 lød meldingen fra lokalpolitiet i Nykøbing, at manden stadig ikke var fundet. Men han nåede ikke at være på fri fod i lang tid.
Klokken 13:30 blev manden anholdt i nærheden af sin bopæl. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer og taget med på politistationen til afhøring. Det oplyser politikommissær Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing, som tilføjer, at det nu skal afgøres, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned