Stak af fra politiet efter politijagt

Torsdag klokken 13.47 bemærkede en politibil, der kørte i Vestergade i Sakskøbing, en Citroën Saxo, hvor hverken fører eller passager havde spændt sikkerhedsselen. Derfor besluttede betjentene at standse Saxoen, men det var føreren ikke indstillet på, og han accelererede i stedet, skriver politiet i dagens døgnrapport.
Der gik nogle minutter, hvor Saxoen forsøgte at køre fra politiet, og først på Irisvej standsede bilen efter at have nedlagt nogle meter havehegn.

Føreren flygtede fra stedet, og det lykkedes ikke politiet at finde frem til ham. Politiet ved dog, hvem han er. Passageren i bilen var en 27-årig kvinde fra Toreby, som blev afhørt på stedet.

Foto: Henrik Nielsen

En bilist stak torsdag eftermiddag af fra politiet. Først i bil og siden til fods.

Offentliggjort Sidst opdateret