Stak af fra politiet i stjålen bil
Arkivfoto. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Flugtbilist havde også strømpistoler og ulovligt fyrværkeri.
Lørdag aften kort før midnat standsede politiet på en almindelig patrulje en bil til et ganske almindeligt kontroltjek på Skovvejen ved Sakskøbing. Det skriver Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Bilen var ført af en kvinde, der kørte uden kørekort, og med sig havde hun sin kæreste.
Da politiet ville undersøge bilen nærmere, tilbød kvinden at køre ind til siden, hvilket hun fik lov til. Men i stedet for at gøre som hun sagde, valgte hun at gasse op og kørte fra stedet i høj fart.
Politiet fulgte efter i deres patruljevogn. Bilen standsede på Emil Aarestrups Gade, hvorfra kvinden og manden løb i hver sin retning.
En hundepatrulje kom efterfølgende, og kort tid efter var det lykkedes hunden at snuse sig frem til den 26-årige mand, der befandt sig i en kælderskakt, hvor han blev anholdt.
Kort tid efter kunne politiet anholde kvinden på hendes bopæl i Sakskøbing.
Det viste sig at bilen de to havde kørt rundt i var stjålet, og de blev derfor begge sigtet for brugstyveri. Kvinden blev desuden sigtet for at køre uden kørekort.
I kvindens lejlighed fandt politiet i øvrigt nogle strømpistoler og ulovligt fyrværkeri. Hun blev derfor også sigtet efter både fyrværkeri- og våbenloven.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde