Stak af fra politiet på pocket-bike

En ung mand havde ikke lyst til at tale med færdselspolitiet, som mandag eftermiddag holdt kontrol på Maribovej i Nakskov.

Manden kørte på en såkaldt pocket-bike og forsøgte at flygte, men blev indhentet. Det viste sig at han hverken havde kørekort, forsikring eller styrthjelm, og han blev også noteret for at trodse politiets stopsignaler. Desuden blev pocket-biken midlertidigt beslaglagt til nærmere teknisk undersøgelse.

Ialt 30 trafikanter blev kontrolleret. Fem blev skrevet for at køre uden sikkerhedssele, en knallertkører kørte uden hjelm og en anden havde en passager bagpå.

En ung mand forsøgte mandag at køre fra en af politiets færdselskontroller på Maribovej i Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret