Stak af fra uheld

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Med hvad politiet kalder en ”solid promille” stak mand af efter at have påkørt en bil og en læmur.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidst på aftenen mandag blev politiet kaldt til Guldborgvej uden for Guldborg, hvor en bil var kørt ind i en parkeret bil og derefter fortsat ind i en læmur i en forhave.

Føreren af bilen forsøgte at stikke af fra stedet, men et vidne havde fulgt efter manden, som blev anholdt af politiet kort før midnat.

Det viste sig at være en 47-årig mand fra Guldborg, som ved en alkometertest afslørede, at han havde en solid promille, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel, oplyser politiet.