Stak kvinde i halsen på restaurant: Nu er der nyt fra politiet
Mandag aften fandt et knivstikkeri sted på en restaurant i Maribo. Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
En kvinde blev mandag aften overfaldet og stukket i halsen med en kniv på en restaurant i Maribo. Nu kommer politiet med nyt om gerningsmanden.
Voldsomme scener udspillede sig mandag aften på en restaurant i Maribo, hvor en mand i 30'erne stak en kvinde i halsen med en kniv.
Efterfølgende har ejeren af restauranten fortalt til Folketidende, at der var tale om en beboer fra specialinstitutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn, som var på ledsaget udgang. Ifølge ejeren af spisestedet overfaldt han en af de to personer fra personalet, som var med på restauranten.
Kvinden blev kørt på sygehuset og slap uden alvorlige fysiske skader. Knivstikket var ifølge politiet "overfladisk i halsen".
Varetægtsfængslet i surrogat
Manden blev mandag aften anholdt og sigtet for forsøg på manddrab.
Derfor blev han tirsdag eftermiddag klokken 13 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
- Han blev varetægtsfængslet frem til den 30. juli. Han erkender sigtelsen, fortæller politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing.
Han oplyser videre, at manden blev varetægtsfængslet i surrogat på Kofoedsminde, og politikommissæren bekræfter samtidig, at manden i forvejen boede på institutionen.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker