Stak to ned under drikkelag: Drabsmand får 13 års fængsel
Vestre Landsret har skærpet straffen til en 32-årig mand, der er dømt for drab og grov vold, med et år.
Den 32-årige Henrik Grøne Larsen er ved Vestre Landsret idømt 13 års fængsel for drab og grov vold.
Det oplyser hans forsvarer, Søren Beckermann, til nordjyske.dk.
Under et massivt drukgilde på Aggersundvej i det østlige Aalborg dræbte han en nat i november sidste år en 44-årig mand med flere knivstik i hovedet og på kroppen. En 34-årig mand fik også et knivstik i maven, men slap med livet i behold.
Knivstikkerierne var kulminationen på voldsomme skænderier mellem deltagerne i drukgildet. Den 44-årige var ifølge Henrik Grøne Larsen sur over, at han var sammen "hans dame".
Skænderierne førte til slagsmål, som altså endte med et drab og et knivstikkeri.
Den 32-årige var tiltalt for drab på den 44-årige og for grov vold mod ham, der blev stukket i maven.
Han har under hele sagen nægtet sig skyldig i drab, men erkendt vold med døden til følge.
Retten i Aalborg idømte ham i juni 12 års fængsel for drab, men frifandt ham for grov vold.
Vestre Landsret var ikke enig. Her blev han også kendt skyldig i vold, og fik altså skærpet sin dom til 13 års fængsel.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde