Stak underbo med kniv i Nakskov

Knivstikkeri i Nakskov søndag aften. En 48-årig mand blev stukket i panden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag aften blev politiet kaldt til et knivstikkeri i en opgang i Riddersborgparken. Ved ankomsten viste det sig, at en 48-årig mand var stukket i panden og han blev sendt på skadestuen i Nykøbing F., hvor han blev syet med fem-seks sting.

Mandens ovenbo, en 35-årig kvinde, blev anholdt og taget med til Næstved som sigtet for farlig vold. De to involverede parter var stærkt berusede, idet de havde siddet og drukket to flasker vodka sammen, så politiet foretager i dag en afhøring af parterne for at finde rede i, hvad der er foregået.