Standsede ikke for 5-årig i fodgængerfelt
Ved dette fodgængerfelt var det nær gået galt. Foto: Google Street View
Google Street View
Forældre til lille pige nåede at stoppe barnet, før bilist kom for tæt på.
En 29-årig mand fra Nykøbing kan nu vente en bøde for overtrædelse af færdselslovens regler om forpligtelser over for gående.
Den 29-årige var tirsdag eftermiddag i Marielyst, og på Stovby Ringvej var en familie med en 5-årig pige på vej over fodgængerfeltet ved Laksenborgvej.
Imidlertid kunne familien på lang afstand se, at den 29-årige, som var kørende i en varebil, ikke standsede.
De nåede at få stoppet den 5-årige, men de har forklaret til politiet, at bilisten var nødt til at slå et slag uden om hende for at undgå en påkørsel, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Noget rystet anmeldte familien episoden til politiet, som gennem varebilens registreringsnummer fandt frem til den 29-årige.
Overtrædelsen kan koste en bøde på op 2.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker