Staten overtager Porsche fra Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner er torsdag blevet dømt i en sag om flere færdselslovsovertrædelser. Om han anker byrettens dom til Østre Landsret, er ikke afklaret. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Københavns Byret straffer den tidligere landsholdsangriber for at køre bil uden gyldigt kørekort.
Den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner må sige farvel til sin Porsche. Den konfiskeres torsdag af Københavns Byret i en sag om trafikforseelser.
Desuden idømmes den 33-årige fodboldspiller en bøde på 40.000 kroner, oplyses det i retten.
I sagen var Bendtner tiltalt for flere gange at have kørt uden gyldigt kørekort. Han er tidligere blevet frakendt førerretten i Danmark i tre år.
I et retsmøde i sidste uge forklarede han, at han af sin advokat havde fået at vide, at han lovligt kunne køre igen på sit britiske kørekort.
Hans forsvarer har afvist, at der var grundlag for at konfiskere køretøjet. Det er en Taycan Turbo S, som er Porsches bud på en elektrisk sportsvogn.
Om dommen ankes til Østre Landsret, vides torsdag ikke. Forsvareren ønsker ikke at udtale sig.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker