En mand blev ramt i hovedet, da han sent mandag aften blev skudt af en betjent ved Vadum nord for Aalborg. Han er dog uden for livsfare, oplyser politiet.
- Han havde truet med at slå sin eks-kæreste ihjel. Situationen udviklede sig, og det endte med, at han blev skudt, siger vicepolitiinspektør Torben Jensen fra Nordjyllands Politi.
Manden blev dog ikke skudt på kvindens bopæl, men i nærheden af flyvestation Aalborg tæt ved Vadum. Hvordan det kom så vidt, var det tidligt tirsdag morgen ikke muligt at få oplyst.
Som altid når politiet bruger skydevåben, er det statsadvokaten, der skal undersøge sagen, og derfor vil Torben Jensen ikke fortælle, hvad der skete.
Det vil den statsadvokatassessor, der natten til tirsdag var på politigården i Aalborg for at indlede undersøgelsen, heller ikke. Han forlod politigården med besked om, at han ikke vil udtale sig om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker