Det er statsadvokaten, der formelt vil rense den 48-årige mand, der onsdag aften blev løsladt i drabssagen fra Herning.
- I givet fald vil det være statsadvokaten, der skal opgive påtalen, siger chefanklager Kåre Skjæveland i Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiinspektør Ole Henriksen har fastslået, at mistanken ikke længere er til stede og en opgivelse af påtalen vil derfor være en naturlig konsekvens, lyder det fra chefanklageren.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er beklageligt, at en uskyldig har siddet fængslet, siger Kåre Skjæveland:
- Det er selvfølgelig beklageligt, når det viser sig, at der ikke var grundlag for mistanken, men betingelserne for at varetægtsfængsle ham har været til stede, og det har retten jo også sagt. Derfor var det ikke forkert at fremstille manden i grundlovsforhør, siger chefanklageren.
Den 48-årige blev anholdt 2. januar, og løsladelsen skete altså 18 dage senere.
Hans bror hentede ham i arresten i Vejle.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned