Statsadvokaten skal undersøge en dødsulykke på Lunderskovvej ved Vejen i Sydjylland.
Her blev en 32-årig mand natten til onsdag ramt og dræbt af en BMW, da han gik midt på vejen. To timer forinden havde politiet fået en anmeldelse om, at der gik en mand på kørebanen et par kilometer længere mod syd. Der var muligvis tale om den samme mand.
På det tidspunkt var politiet ifølge egen forklaring travlt optaget af tre alvorlige anmeldelser. En mand ringede og fortalte, at nogen var ved at trænge ind i hans lejlighed, en bil blev fundet liggende på en mark med blodspor og lygterne tændt og desuden havde en borger indgivet anmeldelse om trusler på livet.
Politiet valgte at tage sig af de tre anmeldelser og fik ikke undersøgt anmeldelsen om manden, der gik på kørebanen og som muligvis blev dræbt et par timer senere.
Statsadvokaten skal undersøge, om politiet levede op til sin handlepligt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde