Stedfar begik grove sexovergreb mod teenagepige
En 51-årig mand er fundet skyldig i flere voldtægter af sin steddatter i Maribo og skal i fængsel i to år.
Adskillige gange - fra 2000 til 2004 - har en mand fra Maribo på Lolland misbrugt og voldtaget sin steddatter. Pigen var på det tidspunkt mellem 13 og 17 år.
Fredag er manden ved Retten i Nykøbing Falster blevet idømt to års fængsel for det seksuelle misbrug, og derudover skal han betale sin steddatter 75.000 kroner i erstatning.
Manden var tiltalt for at have tiltvunget sig sex cirka 15 gange med pigen, da hun var fra 13 til 17 år. Desuden skal han flere gange have tvunget pigen til oralsex.
Retten har dog kun fundet den dømte skyldig i voldtægt, hvad angår de overgreb, der fandt sted, efter at fyldte 15 år. For de øvrige overgreb er manden dømt efter andre paragraffer om sædelighedskriminalitet.
Anklager Emil Folker fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi argumenterede i retten for, at den 51-årige mand skulle idømmes mellem to et halvt års og tre års fængsel.
Forsvareren, advokat Jeppe Søndergaard, ønskede som udgangspunkt i sin procedure, at manden blev frikendt. Dernæst pegede han på en straf på mellem et og halvandet års fængsel.
- Jeg mener, at dommen er forkert. Sagen er ikke tilstrækkeligt bevist, siger Jeppe Søndergaard til Ritzau.
Fem vidner afgav forklaring i retten. Fire af disse var i familie med offeret eller den dømte, mens det femte vidne var offerets psykolog.
Stedfaren nægter sig skyldig og har anket dommen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker