Stedfar dømt for sexovergreb
Foto: Fire måneders ubetinget fængsel til stedfar efter blufærdighedskrænkelse mod steddatter
Arkivfoto: Claus Hansen
Retten i Nykøbing gav en stedfar to måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse mod steddatter
Den 47-årige Anders Mørch fra Sydsjælland er ved Retten i Nykøbing F. idømt fire måneders ubetinget fængsel og en erstatning på 25.000 kroner, for adskillige seksuelle overgreb mod sin steddatter, fra hun var 12, til hun var 14 år gammel.
Overgrebene begyndte i Store bededagsferien i maj for tre år siden, hvor den 47-årige var sammen med den dengang 12-årige steddatter til Døllefjelde Marked, hvor de overnattede i en campingvogn. Efterfølgende var overgrebene ifølge anklageskriftet foregået adskillige gange senere på en adresse i Præstø.
Desuden ifølge anklageskriftet var stedfaderen tiltalt for det, som man i jurasprog kalder “anden kønslig omgang end samleje” med pigen. Dette fandt domsmandsretten imidlertid ikke tilstrækkeligt bevist. Han blev alene dømt for blufærdighedskrænkelse af pigen.
Den 47-årige valgte at tage 14 dages betænkningstid med hensyn til, om han skal anke dommen til landsretten.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker