Den tidligere direktør i firmaet IT-Factory, Stein Bagger, er af ukendte årsager blevet flyttet fra det åbne fængsel i Horserød til et lukket fængsel.
- Jeg kan bekræfte, at Stein Bagger har siddet hos os, men nu vil han blive overført til et lukket fængsel, fordi han ikke har kunnet administrere den frihed, der ligger i at afsone i et åbent fængsel, siger Horserøds fængselsinspektør, Lene Møller-Nielsen, til bt.dk.
Fængslet har administrativt besluttet, at man ikke længere vil have storbedrageren siddende. I øjeblikket sidder han i et såkaldt straf-celle-afsnit i det ellers åbne fængsel. Det ventes, at han overflyttes i starten af næste uge.
- Af de omkring 1000 afsonere, som vi har igennem Horserød i løbet af år, viser ca. 80-100 af dem, at de kan administrere de frihedsgrader, som de bliver vist, oplyser fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen til bt.dk.
I det åbne fængsel kan man allerede efter en måneds afsoning få lov til at komme på weekendudgang hver tredje uge. Men Stein Bagger har angiveligt ikke overholdt aftaler om opholdssted og rejserute under udgangen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde