Sten og kanonslag kastet mod politifolk

Politifolk blev ikke ligefrem modtaget med åbne arme, da de tirsdag to gange besøgte hashhandlernes område på Christiania i København.

- Der blev kastet kanonslag og sten, siger Henrik Olsen på Politigården i København.

I to omgange gik betjentene i aktion mod hashhandlerne på Pusher Street.

Første gang klokken 17.30 og så igen klokken 20.30.

Ingen betjente blev ramt af kasteskytset, oplyser politiet.

Betjentene fik fat i både hash og penge ved de forladte boder i den kendte gade, og foreløbigt taler man om et par kilo hash og cirka 20.000 kroner.

Aktionerne førte også til anholdelser af et par formodede sælgere.

/ritzau/

Politiet mødte modstand under besøg i Pusher Street i Christiania. Der blev kastet sten og kanonslag.

Offentliggjort Sidst opdateret