Sten på størrelse med håndbold kastet mod bil i Sorø
Politiet efterforsker sag om stenkast i Sorø. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gerningsmand har formentlig fundet stor sten i stensætning fra et nærliggende boligområde.
En kvindelig bilist fik sig tirsdag morgen en voldsom forskrækkelse, da hun kom kørende på Nordmarksvej i Sorø.
Da hun kort før motorvejen passerede en fodgængerbro, blev en sten på størrelse med en håndbold kastet mod bilen.
Det oplyser vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Det er kvindens opfattelse, at stenen bliver kastet efter hende. Hun ser stenen, da den er på vej ned, siger vagtchefen.
Heldigvis ramte stenen ikke bilen, men lige ved siden af. Herfra røg den ind under køretøjet og kilede sig fast under vognen.
Umiddelbart mener politiet, at stenen er taget fra en stensætning i et boligområde ikke langt fra gerningsstedet.
Politiet er ved middagstid tirsdag fortsat i gang med efterforskningen. Blandt andet skal stenen undersøges for fingeraftryk.
Desuden opfordrer ordensmagten borgere til at henvende sig, hvis de har set eller hørt noget, der kan have interesse i sagen.
Episoden fandt sted omkring klokken 7.30.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker