Stenkast mod politiet: 15 anholdt ved indkøbscenter
En større gruppe unge mænd er søndag aften blevet anholdt ved Nivå Centret i Nordsjælland.
Ifølge politiet har de kastet med sten mod både betjente, borgere og bygninger - og i det hele taget skabt generel utryghed i området omkring indkøbscentret og den lokale kystbanestation, der tidligere har været plaget af uroligheder.
Politiet blev første gang alarmeret ved 20-tiden søndag aften.
- Første gang vi kommer derned, kaster de sten efter os. Og anden gang rammer de bagruden på patruljevognen, så den bliver smadret, fortæller vagtchef Hans Gosvig fra Nordsjællands Politi.
- Da de kaster en potteplante igennem en rude på en villa, så samler vi nogle styrker og rykker ud for at bringe uroen til ophør. Og det gør vi ved at lave en præventiv anholdelse af de 15 personer, tilføjer han.
- De får på nuværende tidspunkt lov at blive i vores varetægt. Ellers er det tanken, at de skal løslades i løbet af natten. Men de er på nuværende tidspunkt anholdt i helhold til politiloven, siger vagtchef Hans Gosvig.
De anholdte mænd skønnes at være mellem 18 og 22 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker