Den 59-årige rumæner, Marian Clita, der dræbte en norsk stewardesse på Hotel Radisson Blu i København sidste år, er så farlig, at han bør have dødsstraf. Det siger den forhenværende rumænske statsadvokat Dan Voinea til den norske netavis vg.no.
- Den eneste løsning, for sådan en person er dødsstraf. Hver gang han kommer ud fra fængsel, er det bare et spørgsmål om tid, før han angriber samfundet igen, siger Dan Voina.
Marian Clita har tidligere været ansat hos Rumæniens frygtede og berygtede hemmelige politi Securitate. Han er dømt for talrige forbrydelser for tyveri, våbensmugling og drab.
Statsadvokaten Dan Voina har selv levet i frygt for Marian Clita, lige siden han fik ham dømt for drabet på den rumænske digter og systemkritiker Gheorg Ursu i 1999.
Den 1. marts 2010 befandt Marian Clita sig på Hotel Radisson Blu på Amager for at stjæle fra hotelværelserne. Ved et tilfælde var døren åben til den norske stewardesse Vera Vildmyrens værelse, og hun led en pinefuld død, da Clitas brutalt overfaldt hende.
Det er uvist, hvorfor Marian Clita et par dage efter meldte sig selv til det svenske politi for forbrydelsen. Men i følge dokumentarfilminstruktør Cornel Mihalache, som har interviewet Clita om drabet på systemkritikeren Ursu, nyder Clita at begå forbrydelser.
- Friheden skræmmer ham. Hverken før eller siden, har jeg mødt sådan et menneske, siger instruktør Mihalache til vg.no..
Retssagen mod Marian Clita, der er tiltalt for drab, begynder i København Byret mandag. Clita erkender vold med døren til følge, men nægter sig skyldig i drab.
Anklagemyndigheden går efter en lang men tidsbestemt dom til forvaring og derefter udvisning i Danmark. Retslægerådet vurderer derimod at Clita bør komme i forvaring på ubestemt tid.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned