Sølvbestik og sølvskåle er blevet et meget populært udbytte for tyvene i Nordsjælland, skrev Frederiksborg Amts Avis forleden.
Sølv har ellers i lang tid været uinteressant for tyvene, fordi sølvpriserne har været lave. Men sølvpriserne er igen steget, og de har tyvene i Nordsjælland altså erfaret.
Men på Lolland-Falster har tyvene ikke fået øjnene op for sølvtøjet. Hvert fald ikke mere end de havde sidste år, fortæller Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
-Umiddelbart havde vi en fornemmelse af, at der blev stjålet mere sølvtøj set i lyset af, at sølvpriserne er stigende. Men når man ser på tallene, så ligner de hinanden meget, siger han.
Forrige år havde politiet 26 sager om indbrud, hvor der alene blev stjålet sølvtøj på Lolland-Falster, mens der i år foreløbig har været 22 sager.
Sølvtøjet er stadig langt fra de populære tyvekoster. Ifølge Arne Holdensen er det stadigvæk kontanter og fladskærmsfjernsyn, der topper tyvenes popularitetsliste.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde