Stigning i antallet af indbrud
Polfoto
Lokalpolitiet i Nykøbing har i løbet af weekenden fået hele otte anmeldelser af indbrud i private beboelser.
Og det er langt flere end hvad normalt er i løbet af en weekend.
Uffe Uldall, der er leder af lokalpolitiet, er dog optimist med hensyn til at få løbet gerningsmændene op.
- Det er gerne lokale gerningsmænd, der begår den type indbrud og det har jeg også en formodning om, at vores indbrudsgrupper vil få løbet op. Det er en indsats vi startede sidste år og fortsætter i år. Lokalkendskab og vores efterforskeres viden om lokale forhold er det der bringer os tættere på gerningsmændene, siger Uffe Uldall.
I hele politikredsen har man hos politiet registreret en bemærkelsesværdig stigning i antallet af anmeldelser om indbrud i privatbeboelse. Den kommer efter en periode, hvor indbrudskurven eller var knækket og antallet af indbrud var for nedadgående.
Derfor beder politiet nu om hjælp fra borgerne.
- De henvendelser, vi jævnligt får fra opmærksomme borgere, er rigtig nyttige og vigtige for vores arbejde, så derfor opfordrer vi borgerne til at ringe til os på telefonnummer 114, hvis man ligger inde med oplysninger, der kan have forbindelse til indbrud, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde