Stigning i lommetyverier
Vær opmærksom på lommetyve. De er særligt aktive for tiden, advarer politiet. Foto: Martin Kierstein
Martin Kierstein
Politi advarer om en markant stigning i antallet af lommetyverier.
Antallet af lommetyverier i det indre Nykøbing steg markant fra det sædvanlige niveau i perioden 2. januar til 3. februar.
Det er særligt punge, mobiltelefoner og kontanter, der bliver stjålet, og det sker på helt klassisk manér, siger politikommissær Helle Kristoffersen.
- Det er en hånd, der lige snupper en pung i en dametaske på gågaden, eller tasker, der gennemsøges for værdier, imens ejeren går på toilettet i toget. Og en pung, der bliver snuppet ud af en jakkelomme i supermarkedet.
I et forsøg på at forhindre flere tyverier går hun derfor nu ud og advarer borgerne om at holde et ekstra øje på deres værdier.
Man har fra politiets side ingen anmeldelser om tricktyverier, ligesom der heller ikke er tegn på, at tyverierne foretages af en bande.
- Vi har ikke noget signalement og derfor ikke meget at gå efter. Men fordi der er en eller flere tyve derude, kunne vi godt tænke os, at man lige giver sine værdier lidt ekstra opmærksomhed og undgår, at folk kommer for tæt på dig. Det gælder særligt, hvis man befinder sig på banegården eller står i en hektisk situation i supermarkedet eller andre butikker, siger Helle Kristoffersen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde