Stilladsarbejder er faldet fra stillads og dræbt på stedet
- Der har været en ambulance og en læge derude. De forsøgte at redde ham, men hans liv stod ikke til at redde, siger Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi. Foto: /ritzau/Flindt Mogens/arkiv
/ritzau/Flindt Mogens/arkiv
Politiet ved endnu ikke, hvor langt manden er faldet ned fra stilladset. Han gik bort som følge af ulykken.
En stilladsarbejder er faldet ned fra et stillads på Amager og er afgået ved døden på stedet fredag morgen. Det oplyser Københavns Politi.
- Jeg kan bekræfte, at en arbejder er faldet ned fra et stillads og er dræbt på stedet. Jeg har endnu ikke en ide om, hvor langt han er faldet, fortæller Henrik Stormer, der er vagtchef ved politiet.
Manden faldt ned om morgenen fra et stillads på Bremensgade 46 i et boligkvarter på Amager. Politiet blev underrettet om ulykken af brandvæsnet klokken 09.00 og var kort efter på stedet.
- Der har været en ambulance og en læge derude. De forsøgte at redde ham, men hans liv stod ikke til at redde, siger vagtchefen.
Politiet er ved at underrette mandens pårørende om ulykken.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned