STJAL 33.000 KILOWATTTIMER STRØM
En mand erkendte i retten, at han havde stjålet 33.262,53 kilowatttimer strøm. Arkivfoto: Anders Knudsen
ukendt
Den dømte erkendte sig skyldig i tyverit.
VÅBENSTED: Gennem mere end et år tappede en mand gratis strøm på en landejendom ved Våbensted. Tyveriet stod på fra 16. august 2018 til 31. august 2019, hvor det lykkedes manden at stjæle i alt 33.262,53 kilowatttimer til en værdi på cirka 74.761,69 kroner.
Først for nylig kom sagen for retten, og her erkendte den nu 41-årige mand sig skyldig.
Elleverandøren Cerius har også haft lidt andre udgifter i forbindelse med tyveriet og krævede 78.749,19 kroner i erstatning. Det beløb erkendte manden, at han skyldte.
Retten idømte ham 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år og lagde på den ene side vægt på, at tyveriet var så omfattende, og på den anden side, at manden havde gode personlige forhold, ikke tidligere var straffet og at sagen var temmelig gammel.
Han blev også dømt til inden 14 dage at betale erstatningen på de over 78.000 kroner til Cerius, ligesom han skal betale sagens omkostninger.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker