Stjal 80 indkøbsvogne

Foto: Anders Knudsen

Kunder hos Kvickly i Nakskov kommer til at mangle indkøbsvogne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra onsdag til fredag i sidste uge er der sket et besynderligt tyveri fra Kvickly i Nakskov. Kæderne til en stribe på 80 indkøbsvogne er klippet over, og vognene er stjålet.

Man kan så undre sig over, hvordan i alverden man ubemærket kan transportere 80 indkøbsvogne væk fra den befærdede Krøyers Gård. Man kan ligeledes undre sig over, hvem man vil afsætte indkøbsvognene til.

Det skal dog tilføjes, at indkøbsvogne går for 500-600 kroner på Den Blå Avis.