Stjal designerstole i kirke

Ønslev kirke. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

En lokal vejkirke udsat for tyveri for omkring 30.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

I sidste uge, mellem tirsdag og onsdag, har tyve stjålet designmøbler i Ønslev Kirke ved Eskilstrup.

Kirken, der har status af vejkirke, har i de to dage været åben, og det har tyvene benyttet sig af. Under prædikestolen stod seks af de såkaldte Børge Mogensen-folkestole, og dem har tyvene stjålet.

Stolene har en værdi af cirka 30.000 kroner, oplyser politiet i Nykøbing.