Stjal for 50.000 kroner fra værtshus

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet har ingen spor af tyvene.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING I sidste uge har der været indbrud på værtshuset Kontoret, der ligger i Langgade.

Mellem onsdag og søndag, da ejeren var på ferie, har tyve bukket et gitterhegn ned og er kravlet op på et tag. Her har de knust en rude i et vindue på første sal for at komme ind.

Inde i værtshuset er flere spillemaskiner og et kasseapparat brudt op. Der er stjålet euro og danske kroner, og beløbet opgøres til cirka 50.000 kroner.

Ifølge politiet i Nykøbing er der ingen spor af tyvene.